Folketingsvalg 2019

Bliv aktiv i valgkampen

Vi fører valgkamp med EHL

I SUF fører vi valgkamp med og for Enhedslisten. Vi tror på en rød og grøn verden og derfor opfodre vi til en stemme på Enhedslisten. SUF og Enhedslisten har længe arbejdet sammen for at ændre samfundet. Vi vil passe på klimaet, passe på hinanden og skabe en bedre verden. Det kan du være med til. Bliv valgkamps aktivist sammen med os. Det er nu vi skal i gang!

 

SUF og Enhedslisten er samarbejdspartnere, du kan læse mere om det på SUFs hjemmeside.

Lad os tage hånd om kloden

https://valgkamp.ungdomsfront.dk/wp-content/uploads/2019/05/Kloden.png

Lad os tage hånd om kloden

Verdens ledere tager ikke klimakrisen seriøst. På trods af en befolkning der prioriterer klimadagsordenen højt, er vi langt fra i mål. Vi skal sikre en social og grøn bæredygtig fremtid.

Naturen er grundlaget for vores samfund. Vi skal indrette vores samfund bæredygtigt, så
de kommende generationer også har en klode. Vi vil en social grøn omstilling, som bæres
frem af fællesskabet. Den grønne omstilling må ikke gå ud over arbejderklassen, og skal betales af de der har forurenet mest.

  • Gratis offentlig transport
  • Stop boringer efter olie i Nordsøen
  • Vækststop – bæredygtig økonomi

Kom med i kampen for en bæredygtig fremtid!

Uddannelse for livet

https://valgkamp.ungdomsfront.dk/wp-content/uploads/2019/05/uddannelse.png

Uddannelse for livet

Vi har alle oplevet presset i dagens uddannelsessystem. Om det var at lede efter læreplads, søge ind på kvote 2 eller noget helt tredje. Brugerbetaling, mangel på de rigtige kontakter og nye reformer øger uligheden i og imellem uddannelser og studerende.

Vi ønsker et samfund hvor alle har lige adgang til uddannelse, uafhængigt af økonomisk baggrund, handicap eller sygdom. Vi vil investere i et uddannelsessystem der favner bredt og giver lige muligheder i livet.
Det vil vi gøre ved:

  • Elev -og læreplads garanti til alle.
  • En SU og lærlingeløn på dagpengeniveau
  • En fleksibel uddannelse: plads til børn, sygdom og pauser.

Sammen kan vi skabe et uddannelsessystem med plads til alle!

Lighed i sundhed

https://valgkamp.ungdomsfront.dk/wp-content/uploads/2019/05/sunhed.png

Lighed i sundhed

Vi kan alle komme til at opleve sygdom på krop eller sind. Flere unge end nogensinde før oplever stress eller angst og flere får diagnoser. Samtidig får sundhedspersonalet dårligere forudsætninger for at give den hjælp, som bliver mere og mere nødvendig.

Vi vil bygge en verden, hvor det ikke er din indkomst som bestemmer om du har adgang til psykologhjælp, tandlægebesøg eller medicin. Vi skal skabe et universelt og gratis sundhedsvæsen som alle har adgang til, uafhængigt af hvor i landet de bor.

  • Gratis psykologhjælp, tandlæge og medicin
  • Flere kollegaer til sundhedspersonalet
  • Invester i lokale lægehuse og hospitaler

Vi forlanger et sundhedsvæsen med flere ansatte og lige adgang for alle!

Ingen flygter for sjov

https://valgkamp.ungdomsfront.dk/wp-content/uploads/2019/05/flygninge.png

Ingen flygter for sjov

Lige nu er millioner af mennesker på flugt fra krig og klimakatastrofer. De mødes af lukkede grænser og et umenneskeligt system. Det er uansvarligt. Først og fremmest overfor de mennesker der, det går ud over, men også overfor den verden det skaber.

I SUF vil vi en verden der sikrer lighed og værdighed for alle mennesker. Vores fællesskab stopper ikke ved de danske grænsebomme og medmenneskelighed er vores fælles ansvar. Nød skabt af krig og ødelæggelse skal ikke være den enkeltes byrde, men en udfordring vi løfter i fællesskab.

  • Danmark skal tage imod kvoteflygtninge
  • Afskaf hjemsendelsesydelsen
  • Luk udrejsecentrene – fremtid frem for fængsler

Støt op om kampen for en anstændig behandling af flygtninge.

Bliv aktiv i valg kampen

Som valgkamps aktivist kan du dele foldere ud, hænge valgplakater op, deltage i aktioner og meget mere. Mange steder i landet er der planlagt valgkampe spækket med politik og gode oplevelser. Det er vigtigt for valgresultatet at vi får snakket med så mange mennesker som muligt!

 

Vi er glade for at du vil være med!

 

 

Hvad vi bruger oplysningerne til

Vi SUF og Enhedslisten bruger dine oplysninger til at ringe dig op eller sende dig en mail under valgkampen så du kan lave valgkamp sammen med os. Vi kan også finde på at ringe dig op eller sende dig en mail efter valget, det er fordi vi gerne vil høre om du vil være med efter valget også. Du kan til en hver tid bede om at blive slettet fra vores system igen

Tag fat i os på mail eller telefon:

 

Hvis du skal have fat i sekretariatet for at sludre med os, være med eller noget helt tredje så skriv en mail til valgkamp@ungdomsfront.dk eller ring på 33 32 81 69.

For presse henvendelser tag fat i presse@ungdomsfront.dk | 81117738

 

Drejer det sig ikke om valgkamp så brug kontaktoplysningerne under fanen kontakt på vores hjemmeside.